Mennesket bag Darc Art

Bag Darc Art gemmer der sig en ung kvinde på 27 år med kunst i blodet. 

Jeg er hovedsageligt selvlært og har fra barnsben tegnet på og med alt jeg kunne få fingrene i, engang i mellem til stor frustration hos mine forældre. 
Jeg startede allerede, da jeg kunne holde en blyant i hånden, men dengang var det ikke ensbetydende med at min kunst kom på papir. Jeg tror at både borde, stole, vægge og div. nipsgenstande rundt omkring i huset, fik hilst på mine farvekridt.
Da jeg blev ældre forstod jeg dog, at tingene skulle ned på papir og lærred istedet for under borde og stole.

Jeg vil sige jeg hovedsageligt er selvlært. Jeg har lært rigtig mange ting ved bare at tegne, og studerer mine omgivelser. Som man siger, "Øvelse gør mester".

Lidt undervisning er det dog blevet til... I folkeskolen havde jeg de obligatoriske timer med formning/billedkunst.
Sidst i folkeskolen, omkring 8-9 klasse, fik vi et tilbud om aftenskole. Jeg valgte et tegne hold som varede 4 mdrs. tid, 1 gang om ugen. 

På efterskolen fik jeg billedkunst som valgfag. Her tegnede og malede vi ikke så meget, men fik til gengæld lov til at udfolde vores kreative evner i alle de retninger vi ønskede. Det var skønt, det var frit... Det var FANTASTISK!
I fritiden på efterskolen tegnede jeg til gengæld rigtig meget, og her lavede jeg mit første billede, tegnet efter et print fra en bog. Jeg fik virkelig meget ros fra de andre elever, og dette satte gang i lysten til at lave mere.

På HF fik jeg en fantastisk lære i tilvalgsfaget billedkunst. Nogen kendte ham måske, han hed Nils Gerhardt. Han opfordrede virkelig os elever til at lukke op for kunsten, og lave hvad vi ønskede. Han støttede og hjalp os, og gav os rigtig mange gode ideer. Han var en fantastisk lære!! Desværre gik han bort midt i skole forløbet, og vi var rigtig mange som selv den dag i dag savner ham!

I årene efter jeg gik på HF, var jeg igen alene med mit tegneri. Her udviklede mine evner sig en hel del. Og jeg begyndte så småt at tegne mennesker. Da folk så også kunne genkende dem jeg tegnede, tog krussedulleriet fat for alvor.

For et par år siden, flyttede jeg til en ny lejlighed, og her var jeg så heldig at blive nabo til en anderkendt kunstner. Igennem nogen år, udviklede det sig til et godt venskab, og han gav mig virkelig mange gode råd, tips og tricks. Jeg fandt en rigtig god ven og mentor i ham.
Desværre afgik han ved døden efter et kortere sygdomsforløb. Men han efterlod lidt af sin lærdom hos mig, og den passer jeg på og bruger til fulde.
Hans værker kan stadig ses på www.art-of-erico.dk hvis nogen skulle være interesseret.